Præsentation

 Opdateret torsdag den 16. januar 2019.

 Copyright på alle billeder. Venligst ret henvendelse via kontaktsiden. 

 

“Westfront 1916” er en uformel gruppe , etableret af ansatte og frivillige på Middelaldercentret i Nykøbing Falster, men iøvrigt uden formel eller praktisk tilknytning hertil. Gruppen har medlemmer fordelt i det meste af landet ( sjovt nok undtaget sønderjylland ). Gruppen er dannet i sommeren 2013, med det formål at udbrede kendskabet til livet i skyttegravene på Vestfronten under 1. Verdenskrig 1914-18.

 

“Westfront 1916”´s mål er faghistorisk og pædagogisk. Gruppen anvender ingen aktive skydevåben (kun attrapper eller deaktiverede originalvåben), og viser ikke egentlig kamp. I stedet arbejdes der med alle sider af dagliglivet ved fronten, herunder naturligvis våbenkendskab og kampteknikker - men formidlet på fredelig, forsvarlig og pædagogisk vis.

 

“Westfront 1916” har ingen politiske eller ideologiske holdninger, heller ikke til fænomenet krig - hverken dengang eller nu (men synes generelt at 1. Verdenskrig var en rigtig dårlig idé!)

 

“Westfront 1916” rummer fortrinsvis preussiske fodfolk. Gruppens formidlingsarbejde foregår på dansk, men kan dog også udføres på engelsk.

 

“Westfront 1916” tilstræber en værdig, men afslappet tilgang til sit emne - med respekt (og gerne humor), men ikke ærefrygt.

 


 

Hvad tilbyder vi

 Hvad tilbyder vi?

 Gruppen tilbyder selvstændig deltagelse i arrangementer og optrin, men optræder også gerne sammen med andre grupper, som del af større arrangementer, f.eks. ved udstillingsåbninger, filmpremierer, historiske markeder og lign.

 Vi kan bl.a. tilbyde et “militært modeshow”, hvor uniformer, udstyr og våben præsenteres på en fængende og medrivende måde, eller tableau´er fra hverdagen i løbegravene.

 Vi står endvidere til rådighed for TV- og filmoptagelser, og kan tilbyde historisk konsulentarbejde. Gruppen tæller bl.a. uddannede faghistorikere, og består af folk med årelang og bred erfaring med aktiv historisk formidling. Fokus er 100% på tilskuerens faglige, historiske og pædagogiske udbytte.

 Gruppen fokuserer på året 1916, fordi netop dette år er et “skæringspunkt”; her benyttes f.eks. de gamle pikkelhuer og de nye stålhjelme side om side, hvilket gør det muligt ikke blot at vise et øjebliksbillede, men at illustrere den rivende udvikling, der finder sted i krigens løb

Sæsonen 2018

Velkommen til sæson 2019, hvor vi allerede nu kan begynde at planlægge året. Allerede 30. - 31. marts vil man kunne finde Westfront1916 på Historiske dage i Øksnehallen, København, ved vores egen stand og med en enkelt optræden lørdag den 30. marts kl. 1630 på rød scene.

Vi vil også være at finde på Timewinder ved Hundested i pinsen lørdag, søndag og mandag den 9. 10. og 11. juni.

Vestvoldens arrangement, Historisk krigsfestival, den 14. og 15. juni vil også være med Westfront1916´s deltagelse og forhåbentlig vil der i år ikke være afdbrændingsforbud. Og selvfølgelig vil vi også være på Vestvolden ( hvis de vil have os ) på befæstningsdagen den sidste søndag i september.

Øvrige arrangementer er ikke pt. fastlagt, men vil blive offentliggjort når de ligger fast. 

 

  • Originalt foto af kavalleritræning

  • Original foto af tyske sygeplejersker.

  • Original foto fra vestfronten 1914.

Klage hyl og suk

Vi, undertegnede og Kaare Johannessen​ har måttet erkende, at oprettelse af denne gruppe både har været sjov, interessant og spændende, ligesom vi har fået en del nye venner, bekendte og gode kontakter og vi glæder os til fremtidige arrangementerne, både i Næstved, Sønderborg og til Classic military show i Finderup ved Viborg og mange andre steder. Men vi har også måtte erkende at fremskaffelse af effekter til gruppen, ikke kun tager tid, men så sandelig heller ikke er omkostningsfrit. Derfor vil vi gerne opfordre alle, der evt. kunne have interesse eller lyst til at sponsorere gruppen med effekter og andet, som man selv, familie eller bekendte skulle evt. have liggende og som kunne have interesse for os. Naturligvis alt militært, både udstyr, uniformer og diverse papirer og dokumenter, men vi er også interesserede i dagligdags fornødenheder som eksempelvis toilette sager, køkkengrej, medicinflasker og andet inden for hospitals og sanitetstjeneste. Hvis man ligger inde med noget, eller kender nogen der ligger inde med noget som man gerne vil af med til en seriøs gruppe, der vil formidle tingene så de kommer til deres ret, så er man mere end velkommen til at kontakte Kaare Johannesen eller John Brahtz.

  • Vores portugisiske soldat, korporal Jorge

  • Den meget koncentrerede Haubtmann med vagt

  • Vores sygeplejerske med sanitetshunden William

Westfront1916´s program 2018

Foreløbig program 2019. Der vil blive anført flere arrangementer, når planlægningen tillader det.

 

30. - 31. marts   : Historiske dage, Øksnehallen, København

8. - 10. juni       : Timewinder, Hundested.

15. - 16. juni     : Krigshistorisk festival, Vestvolden, Rødovre

30. september   : Københavns befæstningsdag, Vestvolden, Rødovre